
Der er noget særligt ved at kigge tilbage…
Det her billede er fra dengang, hvor vores første Dexter gik på marken – længe før vi vidste, hvor stor en del af vores liv de skulle blive.
Det startede stille og roligt, med en interesse for racen og en drøm om at skabe noget vores eget. I dag er Dexter en helt naturlig del af både gården og vores hverdag.
Her i vores jubilæumsår giver det ekstra mening at stoppe op og tænke på, hvor det hele begyndte.
Tak fordi I følger med – både jer der har været med fra start, og jer der er kommet til undervejs
I mange år før Lindhøjs Dexter blev en realitet, var arbejdet med kvæg en naturlig del af familiens hverdag.
Her ses Carl Albert på dyrskue – en vigtig del af fundamentet bag det, vi bygger videre på i dag. Erfaring, faglighed og respekt for dyrene blev givet videre gennem generationer, længe før Dexterkvæget kom til.
Det var ikke Dexter endnu – og det var ikke på Lindhøjvej – men grundstenen til det, der senere blev Lindhøjs Dexter, var allerede lagt.
Og i dag er Carl Albert stadig at finde næsten hver dag i stalden – med gode input, erfaring og sin mening, som vi fortsat lytter til.
Uden Carl Albert var Lindhøjs Dexter ikke blevet det, det er i dag.
– en del af Lindhøjs Dexters 25-års jubilæum


I midten af 1980’erne var arbejdet med kvæg en fast del af hverdagen.
Her ses Lars sammen med sin far Carl Albert på gårdspladsen – side om side med dyrene.
Det var ikke Dexterkvæg dengang, men meget af det, Lindhøjs Dexter bygger på i dag, har rødder netop her: respekt for dyrene, arbejdet og det daglige ansvar.
– en del af Lindhøjs Dexters 25-års jubilæum
I år har vi 25-års jubilæum med Dexterkvæg på Lindhøjvej.
Det giver anledning til at se tilbage – også længere tilbage end til 2001.
Her ses Lars som helt lille i stalden. Dengang var det ikke Dexterkvæg, men interessen for dyr, stalden og livet på gården var allerede vakt længe før Lindhøjs Dexter blev til.
Gennem jubilæumsåret vil vi dele små historier og minder fra rejsen, der har ført os hertil i dag.
Tak fordi I følger med 💚🐂